Uncategorized
Definition af organisationskultur TEST

Kulturen afspejler det særlige ved en organisation
På nøjagtig samme måde som ethvert menneske har en personlighed, har enhver organisation en kultur. Vores personlighed er defineret af et individuelt sæt af værdier, overbevisninger og handlinger. På samme måde er kulturen i en organisation defineret af et kollektivt sæt af værdier, overbevisninger og handlinger.
Kulturen i en organisation er et udtryk for den måde, vi gør tingene på. Den påvirker de ansattes oplevelser af det, der sker i organisationen.
En organisation består af mennesker, processer, systemer og strukturer, og organisationskulturen er det, der binder det hele sammen: Det er det filter, som organisationens medarbejdere ser organisationens aktiviteter, beslutninger og handlinger igennem.
Organisationskultur skabes af og mellem mennesker
Når jeg arbejder med organisationskultur, er det ofte de nuværende og tidligere lederes påvirkning og bidrag, jeg er optaget af. De nuværende lederes indflydelse på kulturen kommer primært til udtryk i form af deres personlige værdier, overbevisninger, holdninger og handlinger.
Tidligere lederes indflydelse på kulturen kommer til udtryk i form af den arv, de har efterladt sig, i form af organisationens nedarvede systemer, strukturer, processer, politikker og procedurer. De nedarvede systemer og strukturer har ofte haft en vigtig funktion da de blev indført i organisationen, men måske er nogle af disse systemer blevet forældede? Måske understøtter de ikke længere organisationens udvikling, og besværliggør derfor vækst og præstationer?
Systemer og strukturer, der ikke længere tjener virksomhedens kultur, er en del af det, vi synliggør med en kulturanalyse.