Undersider
Psykologisk tryghed og psykologisk sikkerhed

Når både det, der sker mellem os – og omkring os – påvirker hverdagen
Måske oplever du som leder eller HR-ansvarlig, at mennesker holder igen, undgår svære samtaler eller ikke får sagt det, der burde siges. Samtidig kan uro uden for arbejdspladsen – økonomi, krig, geopolitik eller en verden i hurtig forandring – skabe bekymring, behov for kontrol eller gøre det sværere at holde fokus.
Det er to forskellige udfordringer. Og de kræver forskellig ledelse.
I workshoppen skelner jeg mellem:
Psykologisk tryghed – det, der sker inde i organisationen. Om mennesker tør stille spørgsmål, være uenige, fortælle om fejl, komme med idéer og sige det højt, når noget ikke fungerer.
Psykologisk sikkerhed – den oplevelse af uro eller usikkerhed, der kan opstå, når forhold uden for organisationen påvirker mennesker og deres hverdag.
En arbejdsplads kan derfor godt have stærke relationer og høj psykologisk tryghed – og samtidig have kolleger, der er bekymrede eller påvirkede af det, der sker omkring dem.
Målet er ikke at fjerne al usikkerhed. Målet er at skabe rammer, hvor mennesker kan håndtere den, uden at den overtager samarbejdet, trivslen eller kerneopgaven.
Workshoppen bliver bygget op omkring de reelle situationer, bekymringer og erfaringer, der allerede findes hos jer.
1 dag · praksisnær workshop · bygget op omkring jeres egen hverdag
To sider af den samme ledelsesopgave
Skab større psykologisk tryghed
Vi arbejder med den kultur og de relationer, der afgør, om mennesker faktisk tør byde ind.
Det handler blandt andet om:
- at kunne stille spørgsmål uden at føle sig dum
- at kunne sige fra eller være uenig – også med lederen
- at kunne fortælle om fejl og problemer, før de vokser
- at få flere perspektiver og idéer frem
- at skabe plads til svære samtaler uden at gøre dem farlige
Det ligger tæt på den etablerede forskning i psykologisk tryghed, hvor netop åbenhed om fejl, uenighed, spørgsmål og idéer er centralt for læring og samarbejde.
Håndtér psykologisk usikkerhed
Her arbejder vi med den uro, organisationen ikke selv har skabt og ikke nødvendigvis kan fjerne.
Nogle mennesker bliver bekymrede. Andre søger mere struktur og kontrol. Nogle mister fokus, mens andre har et stort behov for at tale om det, der sker.
Ledelsesopgaven er ikke at have svar på alt.
Den er at skabe tydelige rammer for, hvordan bekymringer får plads, hvornår de skal tages op – og hvordan organisationen samtidig holder fast i mennesker, samarbejde og kerneopgave.ver
Passer workshoppen til jer?
Workshoppen er især relevant, hvis du oplever, at:
- kolleger holder igen med problemer, spørgsmål eller uenighed
- fejl bliver skjult eller håndteret for sent
- nogle stemmer fylder meget, mens andre perspektiver ikke kommer frem
- uro og usikkerhed udefra begynder at påvirke trivsel eller fokus
- ledere er usikre på, hvor meget plads bekymringer skal have
- I ønsker større åbenhed uden at gøre arbejdspladsen til et rum, hvor bekymringer overtager kerneopgaven
- du vil give lederne en mere bevidst måde at håndtere både intern utryghed og ekstern usikkerhed på
Workshoppen handler ikke om, at alle skal føle sig trygge hele tiden. Den handler om at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker kan sige det nødvendige, håndtere usikkerhed og stadig bevare fokus på det, organisationen er sat i verden for.
Skal vi tage udgangspunkt i det, der skaber utryghed eller usikkerhed hos jer?
Fortæl mig kort, hvad du oplever i teamet eller organisationen. Så tager vi en snak om, hvordan workshoppen kan bygges omkring jeres konkrete situationer og behov.