Undersider
Mentalisering i organisationer

Når fastlåste perspektiver skal åbnes igen
Måske oplever du som leder eller HR-ansvarlig, at konflikter eller samarbejdsproblemer bliver ved med at vende tilbage, fordi mennesker har låst sig fast i deres egen forståelse af, hvad der er sket – og hvorfor den anden handler, som han eller hun gør.
Det er præcis dér, jeg tager udgangspunkt.
Forløbet bliver bygget op omkring de reelle situationer, relationer og erfaringer, der allerede findes hos jer.
Mentalisering betyder blandt andet at kunne:
- se sig selv udefra
- se andre indefra
- få øje på andres perspektiver – og bruge dem konstruktivt
- sætte spejlet op for sig selv
- forlade egne negative tanker, følelser og fastlåste synsvinkler om andre
- skille sig selv fra sine tanker og følelser, så de ikke automatisk kommer til at styre reaktionen
Målet er ikke, at alle skal blive enige. Målet er at gøre det lettere at se flere perspektiver, forstå hvad der sker mellem mennesker – og vælge en bedre måde at reagere på.
Vælg den dybde, I har brug for
1-dags workshop – få mentalisering ind i hverdagen
Workshoppen giver deltagerne en fælles forståelse af mentalisering og af, hvad der sker, når vi mister evnen til at se os selv og andre nuanceret.
Vi arbejder med konkrete situationer fra jeres egen hverdag og træner blandt andet at:
- opdage egne hurtige antagelser og fortolkninger
- se situationen fra eget, den andens og et mere neutralt perspektiv
- genkende, når pres eller stærke følelser får mentaliseringen til at svigte
- sætte spejlet op for sig selv, før man placerer problemet hos den anden
- åbne fastlåste relationer og samtaler igen
Udbyttet er et fælles sprog og konkrete greb, der kan bruges med det samme i samarbejde, ledelse og svære samtaler.
1 dag · praksisnær workshop · bygget op omkring jeres egne situationer og relationer
3-dages kursus – når mentalisering skal blive en del af praksis
Det længere forløb går dybere.
Her arbejder deltagerne ikke kun med at forstå mentalisering, men med at træne evnen til at blive i den mentaliserende position, også når relationen bliver vanskelig, følelserne bliver stærke eller egne holdninger tager over.
Mellem kursusdagene bruges hverdagen aktivt. Deltagerne arbejder med egne situationer, relationer og reaktioner og tager erfaringerne med tilbage, så vi kan bygge videre.
Vi går blandt andet dybere med:
- egne triggere og typiske mentaliseringssvigt
- hvordan man forlader fastlåste negative tanker om andre
- perspektivskifte i komplekse relationer
- hvordan kontakt og samarbejde genoprettes efter et brud
- hvordan man holder fast i både sit eget og den andens perspektiv under pres
Målet er, at mentalisering ikke bare bliver noget, deltagerne forstår – men en ny og mere bevidst måde at arbejde med relationer, ledelse og samarbejde på.
3 dage · fordelt over tid · med træning og implementering mellem modulerned.
Passer det til jer?
Forløbet er især relevant, hvis du oplever, at:
- de samme konflikter eller misforståelser bliver ved med at vende tilbage
- mennesker hurtigt tillægger hinanden negative motiver
- samarbejdet låser sig, fordi parterne står fast på hver sin version
- pres fører til forsvar, angreb, tilbagetrækning eller skarpere kommunikation
- ledere eller kolleger har svært ved at sætte spejlet op for sig selv
- I ønsker at kunne bruge forskellige perspektiver mere konstruktivt
Workshoppen er til jer, der vil skabe et fælles sprog og få konkrete greb hurtigt i spil.
3-dages kurset er til jer, der vil gå dybere og gøre mentalisering til en mere stabil del af den måde, I leder og samarbejder på.
Skal vi finde den rigtige dybde?
Fortæl mig kort, hvad der fylder hos jer, og hvor fastlåst problemet er. Så tager vi en snak om, hvorvidt en 1-dags workshop er nok – eller om det giver mere mening at arbejde med det over tre dage.